Çglose
glo·vælling| Çglose | glo·vælling |
adj. _ glov¶èn $Havbro; *glå¿vèn $Vroue; glåv¶èn Hards (stedvis vsa. glow¶(è)n).
[jf. norsk dialekt glopen (= forslugen), svensk dialekt glupen (= glubsk); formentlig beslægtet med ældre rigsmål glube (jf. ODS.); spor. i Him, Sall, Fjends´N og Hards (±SØ); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: glubsk]
= glubsk, grådig; (arbejds)ivrig. glov¶èn = ivrig efter Mad. $Havbro. han wa ett så glovven atter æ arbe, men han kikked glovven atter dem pæen piger = han var ikke så ivrig efter arbejdet, men han kikkede glubsk efter de pæne piger. Fjends. æ hæst æ glåv¶èn i æ töj¶ (= hesten er glovn i tøjet), dvs. ivrig. Hards. \ (vist påvirket af gloende 5:) de sír da så glå¿vèn úr å kom ¡anªsti·©èn træj¶ mañ stærk i så reñ· en æ·rèñ = det ser da så drabeligt ud at komme anstigende 3 mand stærk i så ringe et ærinde. *$Vroue.
| Çglose | glo·vælling |
| Sidens top | |