glodder
glodre·klud| glodder | glodre·klud |
verb. _ (´re K 6.2:) glåÛèr $Vorning; glåÛè MØJy´S (dog *gluddre HBrøchner.ca.1810); gloÛèr Hards´Ø, SVJy´N; glo·r Hards´NV. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
[< glodder; spredt i Hards, MØJy´S og Sydjy, spor. i Thy´S, Fjends, Ommers og Djurs; syn.: glidre 2, levvie x]
= smøre lervælling på væg efter klining for at udglatte ujævnheder; spor. også kaldt af·glodre. HBrøchner.ca.1810. med de bare hænder greb de (dvs. pigerne, der skulle kline) i ælten (dvs. den linde lermasse) og klaskede den i væggens huller. Ujævnhederne skrabede de efter med et brædt, og til sidst blev den færdige væg "glodderet" med en klud, der var dyppet i en tynd lervælling. Hall.Randlev.335. \ (spec.) = glatte nyklinet lervæg med hænderne. *Horsens (NVDorph.1833).
| glodder | glodre·klud |
| Sidens top | |