glinte·vand
Çglip| glinte·vand | Çglip |
Se også Çglip (subst.), Èglip (adj.)
subst. _ glep
[< Ìglippe]
= rigsm. (talemåde:) Jin dÉ oll’ Di·el vee, den gær ingen Diel gle·p = en, der kender det hele, går ikke glip af nogen del (deraf). *Hagerup.Angel.176. \ faste forb.: blive til ¡glip = slå fejl. Det blev til glip for ham. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). _ skyde til ¡glip = ramme ved siden af. *Hards (Krist.Skjæmtev.149).
| glinte·vand | Çglip |
| Sidens top | |