glide·træÌglime

glidre

verb. _ med sideformen gledre. _ (Û/j/r etc. K 4.1; ´re K 6.2:) gle·r $Hellum, $Børglum; glejèr KærHÌ; gleÛèr $Agger; gleÛè $Lejrskov; gler· $Voldby; gli·r Hards. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. VendsÇ; glirè $Voldby. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. Vends; glirè $Voldby. _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; gle¿r $Hellum, $Børglum; glej¶èr KærH (Vends); glirè $Voldby; gleÛ¶èt $Lejrskov.

\ Ìogså *gledder; Çogså *glere KærH.

 Næste betydning

1) = tvære (ud); fedte, løbe ud [spredt i Vends, desuden $Agger, $Voldby] do glejjer fjÉtte uk øwwer hile ansitje = du tværer fedtet ud over hele ansigtet. AEsp.VO. de æ nöj skit blæk, fo de gleÛèrèr u¿Û = det er noget dårligt blæk, for det løber ud. $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = smøre lervælling på (væg, jydepotte) [syn.: glodre] *KærH (Vends). *$Lejrskov.

 Forrige betydning

3) (præs.ptc.:) glidrende(s) sort = glinsende sort. (de havde) en glidrend sort hue til sorg. *Krist.Anholt.109. En Vinter stangede han (med ålejern) i Sunds Sø et Par mægtige Krondyrtakker, der sad på Pandeskallen; di wa liså gli·rèñès swå¶t (= de var fuldstændig glinsende sorte, pga. opholdet på søbunden). *Hards (HPHansen.Opt.).

glide·træÌglime
Sidens top