glibÌglidder

glibe

verb. _ glij·ß, gli·ß, gli·v, gli·f etc. (analogt med »glib); Ágli·f TonalOmr (K 1.9); også Ákli·f Als. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; gliv¶èr NHorneH (SVJy). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; gli·ßt hhv. gli¿ßt $Gosmer; gli·vèt SønJy.

[< glib; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen) (overalt fra egne nær kyster, fjorde eller åløb)]

= fiske (især ål) med »glib. Windelin.1807. di miire aa kliife aa di stange Ool, / aa aal æ di vældich jins um aa prool = de meder og gliber og de stanger ål, og alle er de vældig enige om at prale. Als.

glibÌglidder
Sidens top