glemsom

Çglene

Se også Çglene (verb.)

Ìglene

subst. _ gle·n/Ágle·n (K 1.9). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. norsk dialekt glenne (= åben plet i skov, lysning på himlen), svensk dialekt glänna (= lysning); ØSønJy (±SV) og Rømø, spor. i MØJy og på Als; se kort]

Tæt afhjemlet

= lysstribe mellem skyer; lysning i horisonten. Glene kaldis et klart Skin i Skyern. UkSjy.ca.1700. en ¡kla· Ágle·n i e ¡nö = et klart stykke himmel i nord. AlsOrdsaml. _ (spec.:) èn ku ¡li·ch ¡skemèr èn Ágle·n a de ¡jæn· ¡y· = man kunde lige skimre (= skimte) en Glene af det ene Øje, dvs. det ene Øje stod lidt åbent på en syg. Sundeved.

glemsom	Çglene
Sidens top