adj. _ glæm·s/Áglæm·s (K 1.7).
[vel opr. præs.ptc. glemmendes, jf. glemmende; spor. i ØSønJy]
= glemsom. Hon æ saa glæms’, hon fòglemme oldt = hun er så glemsom, hun glemmer alt. Sundeved.
glemmer
glemskglemmerglemskglemmerglemsk