glatte·skovl
glat·tov| glatte·skovl | glat·tov |
subst. _ med sideformen glatning (Thy, Him´V, spor. i Vends´N).
[< Ìglat; NJy, Thy´N, Him (±S); se kort; syn.: Ìglar 3, Ìglatte]
 |  Tæt afhjemlet |
= glat føre. En vældig glatning i dav, de æ saa skre nejen under æ sne = et vældigt glat føre i dag, det er så skred (= glat) nede under sneen. Thy. je ¡fal¶t pò ¡glateµi ¡u·dèn få ¡da¿n = jeg faldt uden for døren, hvor det var så glat. $Læsø.
| glatte·skovl | glat·tov |
| Sidens top | |