glans·billede
glans·kage| glans·billede | glans·kage |
verb. _ (n/ñ/çj/j K 4.4:) gla÷js, glaç÷js Vends, ØHanH; glañ·s (også glan·s) NVJy, MVJy; glan·s Fjends (også *glaaens); glans $Vorning. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; gla(ç)j¶sèr Vends´MV og ´SV. _ præt. og ptc.: ´t alm. (spor. også ´èt Thy, Hards´V); (ptc.) glañ¶st $Vejrum.
1) = skinne, glinse [spredt i Vends´MV og ´SV, NVJy og Hards, spor. i øvrige Vends, i Han, Fjends og Ommers´V] (det) glaçj¶sèr (= glinser), fx et Par Træskokramper, eller hvad Solen skinner paa. $Tolstrup. do æh saa smøkked aa saa knøu, te do glannser = du er så pyntet og så net, at du skinner. NBlich.VP.174.
2) = få til at skinne, glinse. glajs tÒw (= glanse tøj), dvs. smøre og polere hestetøj (= seletøj). *AEsp.VO. \ (spec.:) glanse ¡æg [syn.: glane 2, glase 1, smuppe x] glajs ee¶g ¨ gøre kogte pillede æg skinnende rene (fri for skalrester og fingeraftryk) ved at putte dem i munden og "smutte" dem ud mellem læberne. Udtrykket ¨ kun hørt i den velkendte skrøne om kokkekonen, der bar sig således ad ved et gilde. *AEsp.VO.IV.318. *Fjends.
| glans·billede | glans·kage |
| Sidens top | |