glamme
glamse| glamme | glamse |
subst. _ glams _ genus: neutr. Han.
[syn.: gams]
= bid; smęk med kęberne (hos hunde og mennesker). Glams, Hundebid. *Him´NV (Becher.ca.1815). Hun strækker sig gaber, og hvert Gab ender i en grov Lyd og saa et Glams til Slut. *VHanH (Skjoldb.RF.IV.180).
| glamme | glamse |
| Sidens top | |