subst. _ glam¶/glam (K 1.1). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[spor. i Midtjy og på Als]
= gøen; højlydte råb. Sikket Glam¶, de war i ham = sikken en glammen, han kunne præstere. MØJy.
glaffe
glam·gabglaffeglam·gabglaffeglam·gab