gladdinggladning

gladelig

adj. _ glò·lè Vends; glå·lè NVJy, ØHanH, Fjends, SVJy (vsa. glaj¶èlè, iflg. F.); *glaadle Aakj.; glåÛèlè $Havbro; glå·dèli $LæsøÇ; *glajle Holmsland, SØJy´S, SønJy.

[spredt i Nordjy, Sydjy´S og SønJy´N, spor. i Hards, SVJy´N og på Als]

= glad, fornøjet; med glæde. Vi ’el løwt vor Kop saa glaadle op /for dem Daw saa læng, læng sind’! = vi vil løfte vor kop (med kaffepunch) så fornøjet op, for de dage så længe, længe siden (dvs. udbringe en skål for de længst svundne ungdomsdage). Aakj.UA.91. A swaar glajle ja te aalt hwa æ gammel Præst spuer mæ om = jeg svarede med glæde ja til alt, hvad den gamle præst spurgte mig om (ved konfirmationen). JJacobsen.T.II.45. "de gik så glajle", siger man om Arbejde som går let, næsten af sig selv. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (også) = uden at ane uråd, uden at tænke over det [spor. afhjemlet] a jik nåk så glòò·le li·g i fællen = jeg gik nok så gladelig lige i fælden. AEsp.VO. (hertil:) de smot wal så glaj¶èlè ni¶èr (= det smuttede vel så gladeligt ned), om mad, der ej smagte godt. $Darum.

gladdinggladning
Sidens top