glabre´ge¡svindt
Ìgladder| glabre´ge¡svindt | Ìgladder |
adj. _ udtale »kort (med noter). _ neutr.: u.end. _ plur.: u.end. (men med tab af evt. stød, og i TonalOmr med tilkomst af acc.2, jf. K 1.9) alm.; glå· Anholt; også gla·Û $Gosmer; også gla·Û Bjerre; glå·j $Lejrskov, ElboH (SØJy); også glaj· VSønJy; stedvis anvendes sing. i stedet for plur., især i forb. glad ved (jf. pkt. 1.2 ndf.). _ komp.: glå·èr/gla·Ûè (etc.) alm.}; glå·jèr Hards´SV; glå·r $Mandø. _ sup.: glå·èst/gla·Ûèst (etc.) alm.}; gla¿jèst VSønJy (i området, hvor grundformen har stød); glå·ræ¿st $Voldby; glå·jèst Hards´SV; glå·rèst $Mandø.
\ Ìogså glå¿è Thy, Fur, Him (jf. K 1.1) og SVJy´S; Çogså (ældre) glå¿ spor. i MØJy´SV; Èogså ældre glå¿ ´S; ¢spor. også glaj, (ældre) glå¿; £også *glå; Àogså glå¿j; Îogså glaj; {også glaj; også *glæi Angel (Kappel.1837); }dvs. som plur. + ´er (K 6.2) hhv. plur. + ´èst; dog foretrækkes stedvis omskrivning: mere hhv. mest glad.
1) = rigsm. (veltilpas, fornøjet mv.). de wa èn ¡glå¿è ¡ti¿ ¡sjæl¶ om de ¡tit wa ¡stræµ· = det var en glad tid, selv om det tit var strengt (nemlig arbejdet i høslæt). $Ål. (få) en betè glaj dram¶ = en lille glad dram (dvs. blive lidt beruset). $Tved. (omskrivende:) hun ær glå¿ íè (= hun er glad i det), dvs. af tvivlsom dyd. $Vroue. _ (i sammenligninger vedr. overstrømmende glæde, fx:) så glå¿, te han ho¶pè _ sprang¶ _ ¨ skjæn·è _ stro·lt _ ¨ west e¶t, ¨ hwa· han sku gy a sæ si¶èl = så glad, at han hoppede _ sprang _ skinnede _ strålede _ ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Skyum.Mors.II.197. _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) han æ ¡itj ¡mi·r ¡glå¿ eñ ¡te sæ ¡si¿l (= han er ikke mere glad end til sig selv), dvs. ikke meget glad; det kniber at holde humøret oppe. $Torsted. Jo hye Rik, jo glaje Høn = jo højere rik (dvs. stang at sidde på), jo gladere høne. Sundeved (SprogfAlm.1934.17). æn stræµ· ¨ bå¿n gjør èn glå¿ mu¶èr (= et vanskeligt barn bevirker en glad moder), da moderen skal synge for det. Vestjy (F.IV.25). Do ka sawt vær glaj, do har it Row å sææl = du kan sagtens være glad, du har ikke rug at sælge (og dermed ikke bekymringer om priser mv.). SJyMSkr.1927.137. \ få den glade død se Ìdød 3.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = begejstret (for), tilfreds (med).
2.1) glad ved = glad for [alm., dog sjældnere i de områder, der har glad til el. glad med (jf. pkt. 2.2´2.3)] da vå vi gla·j ve ¡let = dengang var vi glade for lidt. Tønder. (med sing. i stedet for plur.:) ¡wi wa ¡glå· ¡we¶ å kom ¡å¿ ¡mæ¶ èm = vi var glad(e) ved (det) at komme af med dem (dvs. bierne). Thy.
2.2) glad med = d.s. [Sønderjy´S (± Angel); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Æ æ så glaj mæ Affenro, /¨ Dæe vil æ lau, dæe vil æ bo = jeg er så glad for Åbenrå, der vil jeg leve, der vil jeg bo. SønderjyFolkemålsdigte.30.
2.3) glad til = d.s. [MØJy, Djurs; spor. i Vends, Bjerre og Sønderjy´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
(din hund) æ glad til Eeg, han aad en hiel Vrøvl hos mæ forleden Daw = er glad for æg, han åd en hel redefuld hos mig forleden dag. Bjerre. ¡de war wi ¡etè ¡glå· te = det var vi ikke glade for. $Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skinnende, klar (om ild, glød mv.) [spredt i SVJy] låw·i¬ briñèr glå¿ = lueild brænder klart. $Darum. (så skal du) tage en glad (glaa) Gløde og smide hen paa hendes Skjørt (for at neutralisere hendes heksekunst). Krist.DS.NyRk.VI.247. der maa ikke være glå¶ Il¶ (klar, stærk Flamme), for de (dvs. lerpotterne) skal kun rø·©es (i »brandehus, før selve brændingen). GørdingH. Når ¨ æ kly·n (= tørvene) omtrent wa glå¶, dvs. brændte blank, blev ilden (i kulmilen) dækket med jord. HPHansen.Opt. \ (overført:) om person. liså gla som i nøslaw·n toskjæl¶in = lige så strålende som en nyslået toskilling. *$Voldby. *VoerH (MØJy).
4) = stærkt skinnende, stikkende (om solen) [kun anførte steder i GjernH (MØJy); syn.: Çgladder, Çglimmer] Solen er for glad om Morgenen, naar det trækker op hen paa Formiddagen, særlig ved Høsttid. SøbySg. solen er så glaj i dag, vi får andet vejr. $Skannerup.
| glabre´ge¡svindt | Ìgladder |
| Sidens top | |
}){kind=link}