glabber
glabre´ge¡svindt| glabber | glabre´ge¡svindt |
verb. _ gla÷ßèr _ præs. og præt.: u.end. _ ptc.: gla¶ßèr $Børglum.
[jf. norsk dialekt glavra (= tale højlydt, ivrigt sammen); spor. i Vends]
= tale højt. \ hertil flg. sms.: glabre·gås, glabre·hoved, glabre·røv = kvinde, der taler (for) meget, sludrehoved [spor. i Vends] _ glabre·vorn = åbenmundet. *Vends´N.
| glabber | glabre´ge¡svindt |
| Sidens top | |