gjessing
Ìgjorde| gjessing | Ìgjorde |
subst. _ med sideformerne gjorde, gjort. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 4.9; desuden Ágjywè Angel (én optegnelse). _ som 1.sms.led: se Çgjorde´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også stof´neutr. (jf. betydning 2 efter sidste planke). _ plur.: u.end. (men med bortfald af evt. stød) alm.; u.end. (men med tilkomst af acc.2: Ágjo·è etc.) TonalOmr (K 1.9); ´er (K 6.2) (med bortfald af evt. stød) VendsÌÌ, SSamsø, Him´NØ (én optegnelse); (spec. vedr. sideformen gjort:) gjortè Haderslev; gjor·t $Hostrup.
\ Ìogså *djowr, (ældre?) *djywr, *jywr, *gjywr, (yngre) *joer, *juer; Çogså (yngre) gjow¶r; Èdog oftest ju¿r, ju·r i ´Ø, iflg. AEsp.VO. endda juw·r, jyw·r i ´SØ; fra hele Vendsyssel er der optegnet såvel stødholdige som stødløse former uden klar geografisk el. kronologisk fordeling; ¢også *gjo¿r; dog gjow·r $Haverslev; £også (yngre) *gjor, *gjowr; spec. gjåw¶r Ejskjær.Brøndum.112; de ældre former dominerer i betydning 3´4; Àogså gyw¶r, (yngre) *gjor; spec. gjår sideform i $Tvis; Îogså (ældre) gyw¶r Hards´NV og ´SV; {også ældre gjow¶r Djurs, gyw¶r Ommers´Ø; }også (ældre) *gyw(we)r ´N; i betydning 2 dog gjort ´S; Ì°i betydning 2 dog gjort alm., gjårt $Bov, gjo¿rt, gjor¶t $Emmerlev; ÌÌfastholdt stød i bøjningsmønstre fra $Hellum skyldes formentlig fejl; tilsvarende gælder vistnok stød i plur.´form fra $Agger (men der foreligger ikke andre plur.´optegnelser fra NVJy til sammenligning).
[sideformen gjort < nedertysk gört (el. snarere en tilsvarende form uden omlyd)]
1) = bånd (oftest af hamp) til at bære noget i, holde sammen på noget, understøtte noget med etc. [spor. afhjemlet] Man saaede Kornet med Haanden fra en ¨ aflang Halmkurv med tre Hanke; i de to var der en Gjord til at hænge over Skulderen, og den tredie holdt man med Haanden. AarbViborg.1930.9. en »Hungerharke (havde) i Skaftet en Pind til at tage ved og en Strop, èn gjort, at tage over Skulderen. $Løjt. (en) Bikube ¨ var af Halm med en Sime eller en Gjord om. MØJy. (når et møbel skal polstres, skal man først) spænde de Gjorder fast, Fjedrene skal hvile på. Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rem, bælte (i seletøj; af læder el. sejlgarn) [spor. afhjemlet; syn.: bug·gjord, sadel·gjord, dækken (i sms. dækken·gjord)] Næ¿r æn ¡saj·Ïèr en ¡hæst, så ka æt næm¶ ¡ski¶è te æñ gjör sæ ¡tyk ¨ ¡dæ·rfå ska do ¡å¬§ti ¡pröw· ¡li·© ¡fa·reñ do sejèr ¡åp, om do e§t ka ¡stram· æ ¡gjo¿r en par ¡hwåÏèr ¡te, ¡hæjsèn ka æ ¡saj¶èÏ ¡næm¶ skri ¡te¶ æ ¡si· ¡mæ dæ = når man sadler en hest, kan det nemt ske, at den gør sig tyk ¨ derfor skal du altid prøve, lige før du sidder op, om du ikke kan stramme gjorden (ned under hestens bug) et par huller til; ellers kan sadlen nemt skride til side med dig. Hards. \ (spec.) = skorstensfejers bælte (hvori mange redskaber kan hæftes fast). *$Hundslund. \ (også:) om rem´materiale. gjort = det til seletøjsgjorder af tyndt hysom (= »hyssing, sejlgarn) vævede lærred. *$Darum. *GørdingH (SVJy).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ring (af træ, senere jern) lagt omkring et træredskab for at holde sammen på enkeltdelene [spredt afhjemlet] dæn jæn gjo¿è åm baÏjèn æ sproñèn, så¿èn te sta·wèrn æ kåmèn åw sejt = den ene gjord om baljen er sprunget, sådan at staverne er kommet af sigte (= af lave, i uorden). $Hundslund. Gik der en Gjord om et Kar eller en Balje i Stykker, lagde de (dvs. bønderne) selv en om af Asketræ. Ussing.Erritsø.49. (trylleformular, rettet mod Kirsten Hede, som var mistænkt for at forhekse naboernes smørkærne:) Kjæn Hie, Kjæn Hie aa saa dæn slæm / ska sed mæl æ Gywæ aa æ Kjan iklæm = Kirsten Hede ¨ og så den slemme (dvs. fanden) skal sidde i klemme mellem gjordene og kærnen. FLindberg.MD.38. hvor Akselhoved og Træ er sammenføjet (på vogn, er sat) Gjorde eller Dragebaand (jf. drage·bånd 1). Hards. _ (spøgende:) de vild sprenng ålle Gjöwer å knækk åll æ Staww = det ville sprænge alle gjordene og knække alle stavene (i "mosekonens øltønde", nemlig hvis hun tragtede sit "bryg"). PæØwles.JyVV.57. (spec., om ring, hvorom hamp vikles, inden det skal transporteres:) AEsp.GG.26. \ lege med, spille ¡gjord = lege med trillebånd [spor. i MØJy´S og SønJy; syn.: krampe x] _ (hertil:) kom som Dreng æ ugge ¨ ved Buld o Gjord o Tik o Saalt, saa bløv a aaltid Detle kaaldt = kom jeg som dreng ud (at lege) bold, gjord, »tik og »salt, så blev jeg altid kaldt Detle (på sønderjysk, i stedet for Ditleff). HLorenz.DGS.27.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = smal ring om vristen på træsko [spredt i Sønderjy] Først i ¨ Slutningen af nittende Aarhundrede gik Kvinder og ældre Mænd med Træsko, der var forsynede med polstret Læder over Vristen ¨ Læderets forreste Kant var desuden fæstnet med en bred, blank "Gjord" (Blik), som var lagt om Træskoen paa samme Maade som en almindelig Træskokrampe. Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ring til udspiling af net el. ruse [spor. i kystegne] en ¡djo¿r mæ ¡næt i (= en gjord, der var spændt net ud over) brugtes til at tage kryle til agn (= snegle til madding) med. Vends.
5) (overført) = dæmper, tøjle; kun i forb. sætte/binde/lægge ¡gjord(e) på mv. [spor. i Hards´NV, Sall og Fjends´N, fortrinsvis i ældre kilder] wa dæn¶ troñ·s miñ·, vi¬ a pröw å le© en gyw¶r o hiñ = var den trunse (dvs. tvære kælling) min (kone), ville jeg prøve at lægge en dæmper på hende. $Vroue. dem vild’ a s’gu gja^n’ vær’ mej te aa sætt’ æ Gywr’ po = dem (dvs. politiet) ville jeg sgu gerne være med til at sætte gjordene på (dvs. stække). Aakj.JH.113. Han gik ijjen (som genfærd), og pastor Bötcher var oppe "at binde æ gywr på" (dvs. mane ham). Krist.DS.V.179.
| gjessing | Ìgjorde |
| Sidens top | |
}){kind=link}