gjavlig
gjav·sti| gjavlig | gjav·sti |
adj. _ med sideformerne gjavnsk, gjavs, gjavsk, gjavlsk, gjavsket. _ udtale »kort (med noter); desuden *gjaws spor. i Hards; (ved yderligere udsporing:) *gjawlsk spor. på Sundeved og Als; gjawskè VisH (ØSønJy).
\ Ìspor. også *gjaws; også *gjawnsk SVJy´NV og ´SV; Çogså (ældre) Ágjawins $Rise.
[vel < Ìgive eller gjave (sideform til Ìgave), jf. gjav; sideformerne skyldes formentlig nedslidning el. udbygning af grundformen; SVJy (±NØ), SØJy´S, SønJy (nord for rigsgrænsen, ± Vadehavsøerne), spor. i Hards og syd for rigsgrænsen; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= gavmild, rundhåndet. Han ¨ er ikke rett giavnss ¨ det samme som Gavmild, Rund. Varde (Tøxen.1698). Giaus = gafmild, rund. SVJy (Anchersen.ca.1700). A: ¡Fek do en ¡Mær·kèndsgjaw· a ¡Pe¶tèr? _ B: Åch næj¶, han ær í så ¡gjawènds (= fik du en »markedsgave af Peter? _ ak nej, han er ikke så gjavns), dvs. han giver ikke gjerne noget bort. HostrupD.II.1.200. Jeg tror ikke butikken har givet mor megen fortjeneste, dertil var hun alt for "gjavs". SkriftSundeved.1962.61. (overført:) E Kvårn (= kornet) er gjaws, når det giver meget i Skjeppen. Sundeved. \ (hertil:) gjavns·god = d.s. *AndstH (SØJy). *$Ål.
| gjavlig | gjav·sti |
| Sidens top | |
}){kind=link}