ginte·vorngippe

gip

subst. _ bf.: gipèn _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[af uvis opr.; spor. i Midtjy, desuden $Hellum]

_ kun i flg. talemåde (med varianter): åp mæ gipèn! siges når der løftes på noget; også = op med hovedet, opmuntrende tilråb til den forsagte. $Hellum.

ginte·vorngippe
Sidens top