Jysk Ordbog - ginte (1)

Se også Çginte (verb.)

Ìginte

subst. _ (nt/ñt K 4.5:) gen·t (vsa. geñ·t) $Havbro; giñ§t (vsa. geñ§t) Hards; *gente UkSjy.ca.1700. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< vestnordisk genta (via ældre dansk g(j)ente), jf. ODS. Jente; jf. norsk gjente, jente]

Næste betydning

1) = pige, kvinde [spor. i Him, Hards og SVJy] æn oµ¶ Geñ§t = en ung pige. PKMadsen.Opt. En Ginte er paa jysk en langbenet Tøs. Kaae.Torsted.58. \ (også) = fjantet pige [jf. gintet 1] Var en Pige meget flannivorn (dvs. lattermild, fjantet), ¨ kaldte man hende for en Gindt’ eller Gendt’(= ginte). *HPHansen.GD.III.154. \ (også) = opfarende kvinde [jf. gint; spor. i Him og Hards] Gen·t ¨ dvs. hastigt Kvindfolk. $Havbro. (i giftevise:) Men ta’r du (dvs. den unge mand) dig en smal, / en ginte og en sladderhals, / som gjör dig al tid gal (etc.). Sgr.XII.25. \ (hertil:) gal·ginte. gal¡giñ§t ¨ en vild, støjende pige. *Vestjy (F.I.417).

Forrige betydning

2) = smalt, magert dyr [jf. gintet 2; spor. i Him og Hards] Gen·t ¨ Hundyr (særlig Køer og Faar), der er smalle og magre. $Havbro. \ (spec.) = hveps [spor. i Hards; syn.: ginding] HPHansen.HH.139.

gint	Çginte
Sidens top