gims	ginding·rede

ginding

subst. _ med sideformen gindik. _ giñèµ/Ágiñèµ (K 1.9) alm.; genèµ/geñèµ (K 4.4) MØJy´S (vsa. *gejèµ, *gjæç·jèµ HadsH); også ginèk Åbenrå. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.1).

[beslægtet med gedehams, jf. ODS. Ginding; MØJy´S, SØJy (med tilgrænsende egne i SVJy), ØSønJy´N, spredt i Ommers´V og SVJy (± Fanø), spor. i øvrige Midtjy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= hveps; gedehams. De Insekter ¨ der vilde komme ind i Køkkenet, når man syltede for åbne Vinduer, kaldte vi Ginninger. Dialektstudier.II.249. hwes èn blywè stokèn åw èn bi¿ helè rèn genèµ, ska èn ¡si¿ å fo bråÛ¶èn u¿iÛ = hvis man bliver stukket af en bi eller en ginding, skal man se at få brodden ud. $Hundslund. o§t giñèµèr ka stek æn hæst i¡hjæl = otte gindinger kan stikke en hest ihjel. Vestjy (F.).

gims	ginding·rede
Sidens top