gimpe·stjært

gims

gimre

verb. _ gemèr _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.3).

[af uvis opr., muligvis beslægtet med Ègimpe; spredt i MØJy, spor. i Ommers´Ø]

 Næste betydning

1) = bævre, mimre. Ann Daahrt gemmert mæ Haahgen = Anne Dorthe bævrede med hagen. PJæger.G.51.

 Forrige betydning

2) = give efter (om blød eng, usikker is). Naar Engen gav efter og gyngede, sagde man: "Engen gimrer". AarbAarh.1948.69. \ (hertil:) gimre·is. is, der var fuld af "grøde" og plantedele, havde en ganske særlig konsistens _ den kunne gynge, og knækkede ikke som anden is. Vi kaldte den for "gimmeris" og at glide på den kaldtes at "gimre". *ØH.1966.142.

gimpe·stjært	gims
Sidens top