![]() | ![]() |
Se også Ìgimpe (subst.), Çgimpe (verb.)
verb. _ med sideformen gimple. _ gemp/gem·p/gem§p (K 1.5) alm.; *gymp spor. i ØSønJy; gempèl $Darum. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[jf. ODS. IV.gimpe; Sall, spredt i MØJy (±N, ±SV), spor. i Hards, Fjends´N, Him´SV, Djurs, Sydjy og ØSønJy; se kort; syn.: Çfimpe 2]
![]() | ![]() ![]() |
= bevæge sig op og ned, gynge, vippe. gimpe ¨ (siges tit i den jydske Dialekt) (om) f. Eks. Vogn paa ujævn Vej, ridende Person paa Hest, Baad paa Vandbølger. Nysted.ca.1700 (jf. SprKult.X.110). naar man gik hen over denne Halm (på loftet), gimpede Lægterne op og ned. Aakj.VB.92. Poul ¨ stak Tommelfingrene i Vestelommen over sin føre Mave, der gimpede i Bukserne. KrJens.BS.20. \ hertil flg. sms.: gimpe·bræt = vippe (på legeplads). *Sall´S. _ gimpe·fjæl = d.s [spor. i Sall]
![]() | ![]() |
Sidens top |