gilje
gilje·urt| gilje | gilje·urt |
subst. _ 1.sms.led: gi¬i´ $Tvis; *gilli´, *gille´ Hards; gi¬·´ Fjends.
1) = kraveben af frø, hvormed man magisk kan tiltrække sig / ophæve kærlighed. med den spidse Ende af (frø´kravebenet) gav Elskeren et lidet Ryk i den elskedes Halstørklæde, og strax var hun forlibt i ham; ¨ Et saadant Been kaldtes en Gillekrog, og ved dens Benyttelse brugtes Ordene: "min Gillekrog kaster a i Dæ, for at Do skal hold’ ad mæ" (= kaster jeg i dig, for at du skal holde af mig). *Him´N (JySaml.1Rk.IV.243). (om anden krog, i samme anvendelse:) Mi gildkrog a fæester i dæ, / foa at do ska kom te aa holld a mæ. Fræ den Ti kom dæ en sæe Faalængsel i hinne Krop = min giljekrog fæster jeg i dig, for at du skal komme til at holde af mig; fra den tid fik hun en sær længsel i kroppen. *Fjends.
2) = S´formet krog, hvori den strikkende fastgør garnnøglet på sin skulder eller arm; jf. HPHansen.SB.56 (med ill.) [jf. DF.II.17ff.; Hards´SØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Gillekrog, ¨ en Krog af Staaltraad af denne Dannelse (dvs. et spejlvendt S), som hvert Menneske her bruger. Den eene Hage kastes i Trøjen paa den venstre Arm; paa den anden Hage hænger Garnet. Hards (NHegelahr.ca.1810). som Regel (kan man) træffe ham med et stort Garnnøgle hængende i en Gillikrog paa hans venstre Åw·sel (= skulder) og med en »Bindehose i Hænderne. HPHansen.GF.II.233.
| gilje | gilje·urt |
| Sidens top | |