gilde·øl
gild·klæp| gilde·øl | gild·klæp |
subst. _ gileµ alm.; giliµ el. giliñ $Tved; *gjælding Samsø. _ genus: fk. alm.; mask. $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2).
[1636: gielding (SkastTingb.20); 1600´t.: (plur.) Geldeniger TønderH (SJyAarb.1901.77); < Ègilde 1; spredt i Him og (især i kilder fra 1600´t.) SVJy, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´V]
= dyr kastreret som voksen; især om gris el. (i ældre kilder) hest. æ gilding (= gildingen), det var en hest, de havde, der var ikke uden halvskaar (dvs. halvt kastreret, jf. klap·hest). Sall (Krist.DS.NyRk.II.12).
| gilde·øl | gild·klæp |
| Sidens top | |