gilde·mand
gilde¡ras| gilde·mand | gilde¡ras |
subst. _ jò·lèr VennebjergH (AEsp.VO.); jò·¬èr $Hellum; *gialer HornsH (Melsen.1811); *gjaller Ommers (Krist.JyA.V.237); gjå·lè $Voldby; (i betydning 2, som 2.sms.led:) ´djal¶èr $Læsø; ´gje·lè Bjerre; ´ge·¬èr $Hostrup. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´è VennebjergH.
[< Ègilde 1]
1) = person, der gilder dyr for andre [spor. i Vends, Ommers og Djurs] DÉ gamæl Abraham JòlÉr i Tijs ¨ jik jÒ om i månÉr or o sko plag få fålk = den gamle Abraham Gilder i Thise gik jo om i mange år og skar (= kastrerede) plage for folk. Grønb.Opt.221. (i byen var der) både en rakker og en gjaller. Ommers (Krist.JyA.V.237). \ (også) = rakker. jò·lèr = rakker (egentlig en der kastrerer vædderlam, grise osv. for folk). *AEsp.VO.
2) (spøgende) = dårlig kniv (for lille el. for sløv). _ kun i sms. »frø·gilder, »mygge·gilder, »tudse·gilder.
| gilde·mand | gilde¡ras |
| Sidens top | |