gilde·kniv
gilde·mand| gilde·kniv | gilde·mand |
subst. _ med sideformen gildes·lag. _ afvigende 1.sms.led: gi¬è´ MØJy´SØ (vsa. gi¬´), Bjerre (vsa. gi¬·´), $Jelling.
[mht. gi¬è´ jf. DF.XXIX.75; MØJy´SØ, Bjerre, spredt i øvrige SØJy, i ´N med tilgrænsende egne af SVJy, spor. i Fjends (og videre omkring i yngre kilder); se kort; syn.: bojel·lag, byde·lag, gilde·fællig]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= kreds af familier, der deltager i (større) gilder hos hinanden og/el. årstidsgilder mv. i landsbyen. Hvem (hvilke gårde) der var i gildeslag sammen, var aldeles bestemt og nedarvet fra fortiden ¨; ofte kom disse familier ellers ikke sammen. BjerreH (FDF.I.47). Naar der kom en ny Ejer til en Gaard, skulde han holde Iidgong (dvs.) et Gilde for alle Byens Bønder med deres Koner (jf. i·gang 1, igangs·gilde). Før denne Iidgong var han ikke optaget i Byens Gildelav. HadsH (AarbAarh.1934.18). Solbjergfolkene var i gildelav med dem fra Blegind (til de store kyndelmissegilder). MØJy (ØH.1965.92). Ved Julegilder og lignende samledes det lille Gildelav, ved Bryllupper og andre større Fester derimod ¨ "det store Gildelav" med alle dem af Slægten, der boede inden for en overkommelig Afstand. Gejlager.NHF.118. De Folk, man er i "Gillelaw" med, giver "Se·nels" (= »sendelse x) til Gildet, bestaaende af Høns, Ænder, Smør, Æg (mv.). VoerH. (i forlovelsesgildet) deltog alle Bryllupsgæsterne, men delt i to Gildelag, som samledes i henholdsvis Brudens og Brudgommens Hjem. AarbVejle.1940.196. \ (også, med betydningsglidning) = gilde, festligt lag [spor. i Him´V, Fjends og MØJy´N] han kunde tage sig en Rus (en gang) imellem i Gildeslag, men aldrig til Hverdag. Bregend.Sød.II.191. I Gillelaw aa te Liestow wa di glaj te aa fo en Svengom sammel = i gildelag og til »legestue var de (to) glade for at få en sving´om sammen. PJæger.G.34.
| gilde·kniv | gilde·mand |
| Sidens top | |