gilde·fælliggilde·hus

gilde·gård

subst. _ med sideformen gildes·gård.

[spredt i MØJy, spor. i Vestjy, Ommers, Djurs og SØJy]

= gård, hvor der holdes gilde, især bryllup (jf. bryllups·gård). (til »gadelamsgilde pinsedag) samledes alle Byfolkene ¨ den fattigste Stodder med, i Gildesgaarden. Djurs (AarbRanders.1940.30). ¡næ¿r di ªkåm ¡hjæm¶ ¨ te ¡gi¬èsªgån¶ å ¡hælsèÛ å enskèÛ å sku ¡e·Û, som di ¡så·, å dær war ¡klå·r ¡dramèr ¡tel å ¡øl ¡åsè, ¡så blew jo ho¡mè¿rèÛ ¡stow¶rt = når de (fra kirken) kom hjem til bryllupsgården og hilste og ønskede (til lykke) og skulle æde, som de sagde, og der (så) var klare dramme og også øl til, så blev humøret jo højt. $Anholt.

gilde·fælliggilde·hus
Sidens top