gigle·værk
Çgigt´| gigle·værk | Çgigt´ |
Se også Çgigt´ (sms.led)
subst. _ ældre udtale: je©t/jecht (K 4.2) alm. (vsa. jegt Vends); jæ©t Vends´SV (vsa. jægt), Han, Herning´egnen, sideform i Sydjy, spor. i øvrige Nørrejy; ji©t Vends´NV og ´MV, spor. i øvrige Nørrejy; også dji©t Han; også djækt Læsø; også djikt Vends´SØ; også jejt, jæjt spor. i MVJy og Sydjy; *egt, *ikt HCLyngbye.FQ.569; overalt i Nørrejy også yngre (rigsmålspåvirkede) former med g´, gj´ (gi©t, gjæ©t, gigt etc.Ì). _ som 1.sms.led: se Çgigt´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) Østjy; stof´neutr. Vest- og Sønderjy, sideform i Østjy.
\ Ìudtalen med g(j)´ er stedvis i Østjy optegnet så tidligt som ca. 1850, og modsætningen mellem den ældre dialektale udtale og den yngre rigsmålsprægede har givet sig udslag i anførte anekdote hhv. talemåde, jf. citat fra $Hundslund hhv. $Bjerre ndf.
[formen med j´ skyldes indlån fra middelnedertysk jecht, jicht; formen med g´ peger derimod på indlån fra højtysk (via rigsmål); syn.: værk x]
= rigsm. (sygdommen). Sovekammeret og andre kamre og stuer var oftest ikke forsynede med kakkelovne. Man nøjedes med at lade døren stå på klem fra den opvarmede stue. Ikke sært, at je©t (gigt) var så stor en plage. $Vroue. (folkelig bøn mod gigt:) Den Herre Krist fri mig fra e Iegt (= gigten), fra den flyvendes Iegt, fra den værkendes Iegt, fra den kaalde Iegt, fra den stille Iegt, fra den strækkendes Iegt, fra den krømpendes (= krympende) Iegt, fra knøsendes (= knusende) Iegt, fra den rækkendes (vist = misdannende) Iegt. Ohrt.DT.229f. a tø¿s a ka mær§k o mi je©t de· ¡heñ§tªvæj¶è i daw¶ = jeg synes, jeg kan mærke på min gigt, det er hentevejr (dvs. varsel om dårligt vejr) i dag. $Jelling. ska vi e§t ta w¶ås jæn¶ får æ je©t? (= skal vi ikke tage os én for gigten), alm. opfordring til at drikke. Vestjy (F.IV.177). (spøgende:) "di hå gi©t!" sø· då©tèrèn _ "i· jamèn ¡guskèªlåw ¡da te dè it æ je©t, fo så wa¶ èt da ræsèmt" = De har gigt, sagde doktoren. _ ih jamen gudskelov da, at det ikke er "jegt", for så var det da rædsomt. $Hundslund. (talemåde:) man sagde (ellers): ¡jæ©t å ¡gi©t, de è perèt ¡sam¶èl mæ èn ¡twe·© (= "jegt" og gigt, det er pirret sammen med en »tvege; dvs. det er et og det samme). $Bjerre. _ (folkelige råd mod gigt, fx:) æn ¡ka§tªskeñ¶ vå ¡gåt få ¡jæcht, di læt jo ¡å¶ èn ¡huñ¶ ªsåw· ªve dæm om ¡nat ¨ di ¡me·ñ jo di tråt èt ¡a¶ æ ¡meñèskèr = et Katteskind var godt for Gigt; de lod jo ogsaa en Hund sove hos sig om Natten ¨ De mente jo, de (dvs. hunde) trak det (dvs. gigten) ud af Menneskene (jf. gigt·hund, gigt·ring, volta·kors). $Vodder. \ (spøgende:) have gigt = være doven. *Lemvig (F.).
| gigle·værk | Çgigt´ |
| Sidens top | |