gifte·syg

gift·ært

giftig

adj. _ giftè, geftè alm. i SønJy´M og ´S (i TonalOmr formentlig med acc.2, jf. K 1.9), desuden $Fjolde; Ág(j)eftè $Bov; gifti(©) (el. lign. rigsmålsnære udtaler) Nørrejy. _ plur.: u.end. $Bov.

[< rigsmål (i Sønderjy´M og ´S dog muligvis fra nedertysk); spor. afhjemlet]

= rigsm.

gifte·syg	gift·ært
Sidens top