gib	gibber·nakker

gibbe

verb. _ gip/gi÷p/gi§p (K 1.4) Nørrejy; gep/Ágep (K 1.4) SønJy (spor. vsa. *gip). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vist omdannelse af ældre dansk kippe, jf. ODS.VI.931); syn.: kippe x]

 Næste betydning

1) = rigsm.; i forb. gibbe i én [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) gibbe efter = være ivrig efter. håñ ¡gipè ætèr å fo bè¡gyñt = han er ivrig efter at få begyndt. *Als.

gib	gibber·nakker
Sidens top