ge¡valdig

ge¡valt·kop

ge¡valt

subst. _ 2.led: (v/w K 3.1; l/¬ K 4.6:) ´¡wa¬t alm.; ´¡vaÏt Fjolde.

[< nedertysk gewalt]

 Næste betydning

1) = magt, vold; oftest i forb. med ge¡valt [spredt i SønJy´N, spor. i Midt- og Sydjy samt SønJy´S] Han ska ¡tæjès mæ Ge¡valdt, ¡go·jvilè kom¶è han ¡í = han skal tages med magt, godvilligt kommer han ikke. HostrupD.II.1.236. han vild mæ dævels gevalt tving mæ te å gå = han ville med djævlens vold og magt tvinge mig til at gå. ØSønJy. Så fik æ e Boel, å no skuld æ jo se aa faa mæ en Kuen, for Moe vild’ med Gevalt aa e Avtejt = så fik jeg bolet (dvs. bolstedet), og nu skulle jeg jo se at få mig en kone, for moder ville med vold og magt (dvs. for enhver pris) på aftægt. SJyMSkr.1932´33.11. han gør ge¡va¬t = han gjorde gevalt, dvs. tog sig sammen og satte Forehavendet igennem. $Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) med/for gevalt = voldsomt, eftertrykkeligt [Fjolde, spor. i SønJy] de ¡ös ¡nièr mæ chè¡vaÏt = det øser voldsomt ned. $Fjolde. ude på Toften blev der dansèt mæ ge¡valt. HjoldelundSg. (talemåde, med varianter:)"De hjalp fo Gewalt" so han e Dreng, da ga hans Mo· ham en Å·sfuld = det hjalp gevaldigt, sagde drengen, da hans mor gav ham en endefuld. Sundeved.

 Forrige betydning

3) råbe ge¡valt = slå alarm; gøre opmærksom på fare [spor. i Nørrejy (± NJy og NVJy)] de wa ¡ham dæ råvt ge¡wa¬t = det var ham, der slog alarm (ved en ildbrand). $Ål.

ge¡valdig	ge¡valt·kop
Sidens top