ge¡snedig
Ìgest| ge¡snedig | Ìgest |
subst. _ 2.led: ´¡spæñst alm.; *´spends SVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< tysk el. rigsmål; spredt i Sydjy´S og SønJy (±S), spor. i Nørrejy]
= genfærd, spøgelse; mærkelig, utiltalende person; mager person. (han kunne ikke) go ued i æ Eng for saa møj en faale stuer Gespends, han haaej mødt = gå ud i engen på grund af et farlig stort gespenst, han havde mødt. Frifelt&Kragelund.DV.109. Han ser ¡úr som èt Ge¡spænst = Han ligner et Gespenst ¨, ser mager, sygelig, dårligt ud. HostrupD.II.1.234.
| ge¡snedig | Ìgest |
| Sidens top | |