ge¡skæft
ge¡slaven| ge¡skæft | ge¡slaven |
adj. _ 2.led: ´¡sköjt alm.; ´¡sjåjt Haderslev, Tønder; også ´¡sjöjt Sundeved.
[jf. tysk gescheit; SVJy´SV, SønJy nord for rigsgrænsen (±SØ), spor. i øvrige Sydjy´S og i øvrige SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= opvakt; dygtig; flink; hurtig; snild; som forstår at begå sig (vist kun om stor dreng el. ung mand). Han æ ge¡sköjt ¡te å sno ¡Re¶f = Han er dygtig (behændig) til at sno Reb. HostrupD.II.1.235. _ (som adv.:) De· ge¡sköjt gø¶r a·n tål¶os Dr浶, å gø·è sår¶n fín Bæµk = Det er snildt gjort af en tolvårs Dreng, at lave sådan en fin Bænk. HostrupD.II.1.235.
| ge¡skæft | ge¡slaven |
| Sidens top | |