gen·vej

gen·vorn

gen·vordig

adj. _ 2.led: ´wòrè Thy´N, Mors.

[< ældre rigsmål gen¡vordig; spor. i NVJy, Him og Sall; fortrinsvis i ældre kilder]

= genstridig; (om barn:) urolig; vanskelig at passe. Gienvorre det er: Uroelig, som for Exempel: barnet er gienvorre. Sall (JesRel.1743).

gen·vej	gen·vorn
Sidens top