ge¡nere | ge¡nert |
adj. _ sje¡ne·rlè Als.
1) = genert [jf. ØMO. generlig 3; spor. i Syd- og Sønderjy, desuden én optegnelse fra MØJy] hand va så sje¡ne·rle ¡o· sæj = (han var) så genert af sig. AlsOrdsaml.
2) = pinlig [vel < ældre rigsmål, jf. ODS.; spor. i Midtjy]
ge¡nere | ge¡nert |
| Sidens top | |