gen¡darm
ge¡negen| gen¡darm | ge¡negen |
verb. _ ge·n _ bøjning: gen¶ ge·ñ ge¿ñ
[jf. norsk dialekt gina (= gabe, le etc.), svensk dialekt ginna, ginnäs (= græde), langelandsk og tåsingsk gine (= klynke, klage; jf. ØMO.); mht. videre etymologi se Dialektstudier.II.56]
= smågræde, om barn. *$Agerskov.
| gen¡darm | ge¡negen |
| Sidens top | |