gem
gemen·skab| gem | gemen·skab |
adj. _ 2.led: ´¡mi¶èn alm. i Nørrejy; ´¡mij¶n Vends (dog ´¡mi¶èn $Tolstrup), $Agger, $Lødderup; ´¡mín (K 2.1) $Erslev; ´¡me¿n $Havbro, MØJy; ´¡mi¿n $Lejrskov; ´¡mæj¶n $Darum; ´¡me¿n/´¡me·n alm. i Sønderjy; ´¡mi·n Als. _ neutr.: ´t KongruensOmr (K 7.4). _ plur.: ´¡me·n $Havbro.
[< nedertysk gemeen (i betydning 3 dog snarest via rigsmål)]
1) = almindelig, jævn, menig [spredt i Sønderjy og SVJy, spor. i øvrige Jyll (og da muligvis fra tilsvarende brug i rigsmål)] de ær e§k fo gimij¶n mañ¶ (= det er ikke for menigmand), dvs. for småfolk. $Agger. (som adv.:) Sekèn ¡Fæst dæ ¡vår i e ¡Kro¶ ¨ ¡De vå ¡me¶è som ge¡me¶n = Sikken Fest der var i Kroen ¨ Det var mere end gement, dvs. det var en usædvanlig stor Festlighed. HostrupD.II.4.58. \ (spec., om bagværk) = dagligdags, ikke fremstillet af dyre råvarer [spredt i ØSønJy og på Als] Di ge¡me¶n ¡Kåw·rèµèr ¨ vå ¡sto·r å ¡vol·fæjl, mæn ¡í så ¡go·j, e ¡Sokè¡kåw·rèµèr vå ¡mindè, mæn ¡bæ·r, å è Che¡vørtskåw·rèµèr vå di ¡mindèst å di ¡dy·rèst ¨ = De daglige Tvebakker var store og billige, men ikke så gode. Sukkertvebakkerne var mindre, men bedre, og Kryddertvebakkerne var de mindste og de dyreste. HostrupD.II.1.233.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ligefrem, ikke hoven el. overlegen (om socialt højerestående person) [spredt afhjemlet (dog kun spor. i Østjy´M og ´S); fortrinsvis i ældre kilder (men her til gengæld den almindeligste betydning, ligesom i nedertysk)] Gemeen = venlig i Omgang med Undermænd. "Det er en gemeen Kvinde" udtrykker en saare velmeent Roes i Bondens Mund. Hards (Iris.1808.171). E Preist var en faale gimien Mand: han var mæj, te de var nær Midnæt, da va’ed e Føhst han saah Foval = præsten var en overordentlig ligefrem mand: han var med (til bryllupsgildet), til det var nær midnat; da var det først, han sagde farvel. AarbThisted.1936.165. Og saa er han saa gemijn og lighte ¨ sont mæ Rænlihjæ aa dæj Slawels Ting ¨ de er ham saa røvnende ligh gyldigt = og så er han (dvs. lægen) så jævn og ligetil; sådan med renlighed og den slags ting, dét er ham så revnende ligegyldigt. Thise.GAE.18. hanj er gemen imo denj simpel Manj (= han er ligefrem over for den jævne mand), altsaa rosende. Lars.Ordb.71. \ (også) = nedladende (idet vedkommende lader sin overlegenhed skinne igennem den joviale fremtræden) [muligvis yngre betydningsnuance ligesom i rigsmålet (jf. ODS.); spor. afhjemlet] å gjø sæ ge¡mi¶èn (= at gøre sig gemen), om en der gerne vil optræde, være fin på den, nedladende. SSams.
3) = slem, ækel, simpel [spor. i Østjy´M, Sydjy og ØSønJy] Han ¡kåm mæ så möj¶è ge¡me¶n ¡Snak = Han kom (færdedes) med så megen simpel (uhøvisk, grov) Snak. HostrupD.II.1.233. (man siger) æn gè¡mæj¶n tø¿s (= en gemen tøs), derimod en liderlig kvinde. $Darum.
| gem | gemen·skab |
| Sidens top | |