gej | Ìgejl |
subst. _ gæj·
[af uvis opr.]
1) = evne, håndelag. det har han ¡eµèn ¡gæj· ¡o¿ = det har han ingen evner til. *$Fanø.
2) = måde, gænge; udfald. De kåm ¡te å ¡gå¶ ætèr en ¡an ¡Gæj· = Det kom til at gå på en anden Måde, i en anden Gænge. *HostrupD.II.1.226. sikèn gÉj· de tåw¶ = se hvilket Udfald det fik. *$Agerskov.
gej | Ìgejl |
| Sidens top | |