gav·mild
gavne| gav·mild | gavne |
subst. _ gaw¶n/gawn (K 1.1) alm.; gå¿n Læsø; gåw¶n Him´SØ, Rougsø, Rømø, sideform i VSønJy (K 2.6). _ genus: stof´neutr. (?).
1) = rigsm. (nytte, fordel). dæçj¶ hæst hå gaw¶n å¿ å få bjæn¶ ær¶è = den hest har gavn af at få benene rørt. $Tolstrup.¡dæçj¶ haçj¶Ï wa ¡it te hans ¡gaw¶n = den handel havde han ingen fordel af. $Gosmer. haçj jÒr òlè gaw¶n får èn pij·ß tobak = han gør aldrig gavn for en pibe tobak (dvs. gør ikke den mindste gavn). $Børglum. (han) jör ¡intj ¡stòj¶s ¡gaw¶n (= han gør ikke stunds gavn), dvs. er doven. Vends. _ (talemåder:) Bön¶ ska jÒ skò·, föri di ka jÒ gaw¶n = børnene skal gøre skade, før de kan gøre gavn. $Børglum. hår æ ¡ejk ¡hjålpèn, så hår æ i ¡hwæ¿r ¡fal¶ gjow ¡gaw¶n = har det ikke hjulpet, så har det i hvert fald gjort gavn. $Haverslev. gjør et it gawn, så ka et wol ålle skoo = gør det ikke gavn, så kan det vel aldrig skade. MØJy. Dæ kommer aaller den Skaa· te e Land, de æ ju noen te Gavn = der kommer aldrig den skade til landet, den er jo (dvs. uden at den er) nogen til gavn. Schade.131. \ være (til) ¡gavn = være nyttigt, gavnligt, sundt. De ær intj te Gawn få no· (= det er ikke til gavn for noget), dvs. gavner eller nytter ikke noget. Vends. de æ(r) gawn mæ ¡fresk ¡loft = det er sundt med frisk luft. ØHanH. de æ gaw¶n får æ gres = det er gavnligt for græsset. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = arbejde; også i sms. som aften·gavn, binde·gavn, to·gavn. è dr浶 ka ¡gòt be¡gyñ· å gy ¡gaw¶n = drengen kan godt begynde at gøre gavn (dvs. deltage i arbejdet). $Torsted. Gammel Karen håd tint ve Baronens / fræ den Ti hun kund begynd å gjø Gawn = gamle Karen havde tjent hos baronen fra den tid, hun kunne begynde at gøre gavn. ABerntsen.BGF.21. Inden Lille Lavs havde (en) Karls Alder, gjorde han (en) Karls Gavn i Møddingsted og med Høle i Engen. Frifelt&Kragelund.HS.12. (talemåde:) Edag hær eg fåen et godt Gavn görd, sa’ e Herremand, da hade han fåen syv Bønder hængd = i dag har jeg fået et godt arbejde gjort, sagde herremanden, da havde han fået syv bønder hængt. Kok.Ordspr.10. \ faste forb.: gøre siddende gavn = udføre stillesiddende arbejde (syning, spinding etc.) [spor. i Midtjy] Kvinder og piger sad om vinteren og gjorde siddende gavn. Krist.Anholt.108. _ slå ¡gavn fra/for døre = udføre mindre vigtigt arbejde [spor. i Vends] hons hå¿r I de gamèl tom¶èl te? _ å· haçj gor å slo(r) gaw¶n frå dö·r = hvad har i det gamle tummel (dvs. et gammelt menneske) til? _ å, han går og slår gavn fra døre, dvs. han går og bestiller både et og andet, som er lidet bevendt. $Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) være noget af navn, men ikke af gavn (el. lign.) = være noget formelt, men ikke reelt (mht. nytte, arbejde etc.). haj er ma¶j å naw¶n, men entj å gaw¶n = han er mand af navn, men ikke af gavn. AEsp.VO. Vi er manne te Navn men få te Gavn (= vi er mange til navn, dvs. mange personer, men få til gavn, dvs. til at gøre arbejdet), hvor der er Børn og gamle Folk i Huset. AarbHards.1930.149.
4) (som adv.:) til ¡gavns = grundigt. nær haj blywwer ga¶l, så blywwer haj ga¶l te gaw¶ns = når han bliver gal, bliver han grundigt gal. AEsp.VO. mæn ba¿© æ§tèr sku¬ gjÉsèn neßèrès te gaw¶ns = men bagefter (når fjerene var plukket af de slagtede gæs) skulle gæssene pilles grundigt. Kvolsgaard.L.71. Hå do ålle låer å kåer? De kå do trow a fek låer te Gawns, de føest A wa komfemiered = Har du aldrig lært at karte? Det kan du tro, jeg fik lært til Gavns straks efter min Konfirmation. Mols.
| gav·mild | gavne |
| Sidens top | |