Ègavl
gavl·ende| Ègavl | gavl·ende |
verb. _ gaw·l, gòw·l Mors; gow·l $Voldby; gåw·l Hards.
1) = vende enden i vejret; falde, vælte [< Ìgavl 2; spor. på Mors] han gåw·lt li· bå¿© öw¶èr = han faldt lige bag over. HammerumH (Hards; HPHansen.Opt.). han gow·lè mæ e las ku¿n = han væltede med et læs korn. $Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vælte sig rundt i sengen [vel overført < betydning 1; spor. i Ommers og NDjurs] han laa og govlede og kunde ikke falde i Søvn. Ommers. Naar vi som børn laa og sparkede dynen af os i sengen, (sagde man) Du skal ikke ligge og gowle! NDjurs.
3) = kravle (højt) op [< Ìgavl 1; spor. i Hards´N] (vbs.:) Skal du nu igjen "te Gaawlin" (= til at kravle op). SkodborgH.
| Ègavl | gavl·ende |
| Sidens top | |