gav·flabet
Çgavl| gav·flabet | Çgavl |
Se også Çgavl (subst.), Ègavl (subst.)
subst. _ gåw¶l/gåwl (K 1.1) Nørrejy, Sundeved og Als, spredt i SønJy´N; også gòw¶l Vends; gaw¶l/gawl (K 1.1) øvrige Sønderjy (og alm. overalt i yngre dialekt). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: også u.end. Vends. _ plur. (med samme vokal som i sing.): gåw·l, gaw·l alm.; gåwl, gawl Østjy´M (K 1.3).
1) = (den øverste trekantede del af) endemur (idet hele muren oftest benævnes ende·gavl, gavl·ende, hus·ende). buè gòwlèn æ sko¿ = begge gavlene er skrå (dvs. valmede; jf. skå x). Vends. dæ war æn ¡læm¶ i dæñ ¡østèr ¡gaw¶l, dæ ¡nåk ha wæt ¡bro©t ¡te å smit ¡tør¶e å ¡peñ· ¡eñ¶ ¡æ = der var en lem i den østre gavl, der nok havde været brugt til at smide tørv og pinde ind ad. $Haverslev. æ Tækki er røwn, / æ Fløj den er fløwn, / og æ Gowl den hwæler te’ Nar = stråtaget er revet itu, vindfløjen er blæst ned, og gavlen luder mod nord. Aakj.FF.69. dær æ 嬧ti sör¶nèn hwer¶m om· ve æ gåw¶l = der er altid sådan en hvirvelvind omme ved gavlen. Skautrup.H.I.108. (spøgende:) Én go¿è mæ tòw¶ gòw·l (= en gård med to gavle), dvs. et husmandshus. MØJy (F.). \ faste forb.: brækket gavl = valmet gavl [spor. i Østjy] _ polsk gavl = d.s. [spor. i MØJy og Bjerre] _ skrå gavl = d.s. *$Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bagdel på menneske el. (sj.) dyr [MØJy, Ommers´SV, Fjends´S, SØJy, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
do sku liggaat prøv aa ha en hal Snes tysk Sabelbajonetter te aa tjille dæ i Gaavl i hal Das Tij = du skulle alligevel prøve at have en halv snes tyske sabelbajonetter til at kildre dig i bagdelen en halv dags tid. Thise.NKS.106. do træµèr te¶ å fo æ gåw¶l ¡åpªar (= du trænger til at få bagdelen opad), dvs. få smæk i bagen. $Vroue. hun steggelt om aa slov Govlen i Vejret = hun snublede og slog bagdelen i vejret. Ommers. Det var ikke rart at "få æ goul vend i æ vejr" (= at få bagdelen vendt i vejret), dvs. at få smæk. Bjerre. Brøstkassen æ faa snæue, aa der æ faa bette Goul bagtÉ = brystkassen (på den ko) er for snæver, og der er for lille bagparti. PJæger.H.18. \ (overført:) Snart kom Jep tilsyne i sin eventyrlige Kane. Den var bred over Govlen, og fortil snoede den sig op i en ¨ fint udskaaret Snabel. *Skjoldb.RF.IV.318. \ (også) = bunden af flaske. "De Guæ waaer stakket", Gui beir ’et / saa waart ’et da hier ikheiæ ret læng / far Flasken slou Goulen i Veiret = det gode varer kort, Gud bedre det, så varede det da heller ikke ret længe, før flasken vendte bunden i vejret (dvs. var tom). *And.GildeÌ.11. *MØJy.
3) = endestykke til vognfading på gammeldags vognkasse; oftest anvendt om bagsmækken [Vends´SV, Han (med tilgrænsende sogne i Thy´N), Hards´V, SVJy´NV, desuden $Voldby; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
gåw¶l = Bagsmække i en Vogn (Risfletning eller Fjæl). $Tolstrup. Aasæt (= vognkasse) blev brugt baade til Stadsvogn og Stivvogne; her blev Bunden kaldt "æ Sæ·r", Siderne "æ Hav´er" (jf. sæddel, Èhave) og Enderne "æ Govl". Hards. \ (også) = bagsmække på »høbåre. *Kvolsgaard.L.43.
| gav·flabet | Çgavl |
| Sidens top | |