garver
gase·bær| garver | gase·bær |
subst. _ kun i sideformerne gasi, gasse, gassi, gåsse, gåssi. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: u.end. Vends, Læsø; gasin $Havbro, sideform i $Vorning og SDjurs; gasiñ $Houlbjerg; ¡gasiªi¿n $Voldby; ¡gåªsi¿i $NSamsø, $SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.À; gasir $Havbro, $Vorning; ¡gåªsi¿èr $NSamsø, $SSamsø; også gasèrè VSønJy, SSlesv; også gåsèrè Sundeved. _ afvigende plur. bf.: gasiæ¿n $Voldby.
\ Ìdog *Gassi Schade.; Çogså gasè Him; Èogså *gasing NSamsø (Vider.I.158); ¢yngre gasè/Ágasè; £også gasèr $Fjolde; Àogså ga·sjèr Thy´M og ´S (Lyngby.Opt.); *gasjèr TunøSg (Djurs).
[jf. norsk gasse, svensk gåsse]
1) = rigsm. (hanfugl hos gæs); jf. F.I.425. Flere var fælles om i gåsi ¨ der gik på Omgang, sådan at snart den ene, snart den anden sørgede for Føden til den. $NSamsø. gasi hår drokke dæj gammel gro goes = gasen har parret sig med den gamle grå gås. Læsø (Folkeminder.1962.116). gasieñ æ gal¶, så flywèr hañ ¡po dæm! = gasen er arrig, så flyver han på dem (dvs, på mennesker). $Tved. do hwÉɶsèr som noon gassi (= du hvæser som nogen gase), siges til den hæse. AEsp.VO. I børns leg var den af to sammenhørende skaller af skalfisk (= muslinger), der havde lukketap, gasen, den anden gåsen. AEsp.VO. Han goor (= går) som en spansk Gassi _ om den, der fører sig strunk. Schade.171. _ (i remser:) Naar Børn rider Ranke på Faders Knæ, siger de: "Assi, Gassi, Grohool, /fempe, fempe, Fohool" (= ase, gase, gråhale, fimpe, fimpe, fårehale). MØJy (med varianter, jf. Çfimpe 2.2). Bewaar mæ for ¨ Skindkjowls Krassier / Aa manhvolm Gassier = (bevar mig for utøj og) Brunstige Gaser. Him. _ (i talrige talemåder mv., fx:) haçj Ér i træ· mæ gasi = han er i træde, uenighed med gasen; siges om unge mandfolk, der vil lægge sig skæg til og går med nogle spredte dunbuske. $Hellum (med varianten proces x). dæ wa å¬è en Gassi, dæ hwæ·st a mæ (= der var aldrig en gase, der hvæsede af mig), naar man kommer ubemærket ind et Sted. MØJy. Vi er it færre endnu, soj æ Dreng, da haj han slaasset med æ Gasse i tre Dav = vi er ikke færdige endnu, sagde drengen, da havde han sloges med gasen i tre dage. SJyMSkr.1929.189. Han drekker mæ e Gassi (= drikker med gasen) ¨ om den, der drikker Vand. Schade.171 (jf. gase·vin). \ (spec.) i navn på leg [syn.: gase·tyv, grå·læder] nip æn gås, å nip en gåsse = pluk en gås, og pluk en gase. *GramH (SønJy). *HostrupD.II.1.194. nappe Gasse. *Him (Krist.BRL.518).
2) som personbetegnelse.
2.1) = arrig person; oftest om kvinde [spredt i Nørrejy] en få·le gasi, dvs. arrigt kvindemenneske. $Vroue.
2.2) = pige, der i høslæt river hø til side. Segsmændene (jf. seks·mand) ¨ Deres piger hed gasser. *Bjerre (Krist.JyA.II.11).
2.3) som nedsættende betegnelse for kystbo [spor. i Him, Thy og Hards] et meget nedsættende Udtryk ¨ (er) "Hærbørbo´Gassier" for Mandfolkene paa Harboøre. Krist.JyF.VI.321. Tyborönn gassier (om piger). Krist.Ordspr.521.
| garver | gase·bær |
| Sidens top | |
}){kind=link}