gare
Çgarn´| gare | Çgarn´ |
Se også Çgarn´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort. _ som 1.sms.led: se Çgarn´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends. _ plur. (i betydning 2): u.end. alm.; ´er (K 6.2) Thy.
1) = rigsm. (til strikning, vævning etc.); alm. anvendt om garn af uld, sjældnere om garn af hør og blår (jf. HPHansen.SB.); i nogle områder kun anvendt om spundet garn (modsat tvundet garn, jf. Ìgørn 1). Naar Garnet var kogt i ¨ Askelud, blev det skyllet og hængt paa Stang for at blege. Et Par Stænger med Tveger foroven blev sat fast i Jorden, paa dem blev Garnet lagt over en Tværstang, og en anden Tværstang blev lagt forneden i Garnet for at tynge det ned. Gejlager.NHF.64 (jf. også AarbVends.1929.198f., Ussing.Als.86). gòò¿nt blÒw ¨ far¶re, å nooe oo´e blÒw twòjjen te jön¶, ræsten å gòò¶nt blÒw der wöwwe gångklÉÉr å sængklÉÉr å = garnet blev farvet, og noget af det blev tvundet til »gørn, resten af garnet blev der vævet gangklæder og sengeklæder af. AEsp.VO. Tit blÒw der twòjjen i sot Tro¶ sam¶mel mæ di hwij·; de kaltjes spre·gelt Gò¶n = tit blev der tvundet en sort tråd sammen med de hvide; det kaldtes spraglet garn. AEsp.GG.20. utvundet Garn kaldtes enkelt Garn; Traaden, man skulde tvinde, kunde være toløbet (tolöwèn) eller treløbet (trelöwèn). SØJy. Til Hælene paa Strømper og Sokker brugte man ofte trelævn Gå¿n, dvs. Garn, der var tvundet af tre Traade. HPHansen.SB.43. sleñ§tèr huèsèr (= tofarvede hoser) var bundet af sleñ§tèr gå¿n, dvs. garn tvundet af hvide og sorte (blå) tråde. Skautrup.H.I.186. De æ nowe stærk Gaaen, men de æ jo ow aa æ Løj = det er noget stærkt garn, men det er jo også af forårsulden. RibeAmt.1942.416. _ (spec.:) At vinde avet om er at vinde for Fanden, det kaldes saa "at vinde Fandens Garn", og da vinder man ham til sig. Krist.JyF.IV.404.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snor til reb (spundet af hår). (far laver) hver Vinter Haarreb af det Kohale´ og Hestehaar, som vi aarlig faar af Gaardens Besætning. Først plukker han Haaret op og blander det ¨ og spinder det paa en Haandten. Den første enkelte Snor kalder han "Gaaen". Han plejer at spinde 3 Tene fulde. Disse 3 Garn lægger han saa sammen, og denne tregarns Snor kalder han "Tæl". Dette "Tæl" tvinder han saa til passende Haardhed paa Haandtene og lægger atter 3 Lag sammen, og saa er Rebet færdigt. *Fjends. dær ær træj¶ gå¿n i hwæ·r str浶, således at trestrenget reb kaldes ni¿gånsre¿v; er rebet firstrenget, kaldes det töl¶gånsre¿v. *Vestjy (F.).
3) = fiskeredskab; jf. AHRasm.DFR.7ff. Garnene "kloves" (dvs. hænges på »garnklove) altid hjemme; som oftest stenes de (dvs. forsynes med »synk) ogsaa der og bæres da paa Truge til Stranden, i Reglen af Fruentimmerne. TF.1873.7. Til hver Garn´Baad hører 3´4 Mand ¨ Hver Mand har kun 2 Garn. TF.1873.7. Et Garn har mellem 18 og 26 Snese Flaad ¨ med 1 Al. (= alen) mellem hvert. Garnet er saaledes mindst 125 Fv. (= favne) langt. I Dybde holder det godt 2 Al. TF.1873.8. Det har altid været almindeligt her, at et Garn er delt i to helt adskilte halve Garn, og naar man hører en Mand sige, at han har 2 Garn i Havet, betyder det 4 halve; men paa de fleste Pladser, særlig ved Kattegatkysten, kaldes det 4 Garn. Tønnes.Skagen.186. Om Morgenen, efter at Sildegarnet havde været brugt om Natten, gik Kvinder og større Børn til Havet for at sprede Garnet, d.v.s. de bar Garnene op paa Havbjærgene (= klitterne) og bredte dem ud til Tørring. KThuborg.Harboøre.43. (overført:) Hvis f. eks. en ung mand gik på frierfødder, kunne man sige om ham, at "hañ ha set ¡gå¿n ¡uw·" = han havde sit garn ude (efter vedkommende pige). $Haverslev.
| gare | Çgarn´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}