Çgar

gar¡din

garder

subst. _ (´er K 6.2:) gar(·)dèr alm.; gar·Ûèr NVJy; garÛè $Storvorde. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= gardist. de æ nøj, dæ løw·tèr å blyw tå¿n te gar·Ûèr = det er noget, der løfter (giver Anseelse) at blive taget til garder. Skyum.Mors.II.109.

Çgar	gar¡din
Sidens top