gantes

gante·vorn

gantet

adj. _ gantèÛ, gañtèÛ SDjurs; *gante ØSønJy´S.

[spredt i SDjurs, spor. i ØSønJy´S; syn.: ganten]

= fjantet, kælen. èn gantèÛ te¿s, dæ læv¶èr ætè kå·lèn får å fo èÛ kes = en fjantet tøs, der løber efter karlene for at få et kys. Mols (F.IV.284). \ (også) = naragtig. *$Tved.

gantes	gante·vorn
Sidens top