gang·vej
gang·værk| gang·vej | gang·værk |
subst. _ med sideformen gangre·vogn (MØJy´S, ØSønJy´N). _ afvigende udtale (med tryksvagt 2.sms.led): gåµèn NVJy (F.).
[< Ègange; spor. i Nørrejy og ØSønJy´N; syn.: gangel, ganger, gang·stol]
= gangstol (med hjul), hvori et barn lærer at gå. AarbKult.1898.82f. Forhen satte de börnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen. MØJy (Krist.JyA.III.39).
| gang·vej | gang·værk |
| Sidens top | |