![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen (den) gamle mand (ØHanH). _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®mañ Thy´N.
1) = ældste "mand" på en gård (oftest gårdejerens fader) [jf. Ìgammel 5; syn.: gammel·fader] han æ gamèÏman¶ i go¿rèn = han er gammelmand i gården. *$Vorning. A haad foen æ Sommer far / mi Gammelmand hans Goer = jeg havde sommeren før fået min faders gård. *AHLaurs.F.13. Gammelmanden i Gaarden sad med rød Toplue paa og halvsov. *MylErich.JH.131.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = det sidste neg, der høstes og bindes; neget blev stedvis udklædt som en gammel mand (og anbragt på det sidste kornlæs, der blev kørt hjem) [Han (med tilgrænsende sogne i Vends´SV), SØJy´S; se kort; syn.: Ìfisse·mand 2, Ìgammel 2.2 (forb. den gamle)]
![]() | ![]() |
På det sidste kornlæs kørtes en figur, gammelmanden, med høj sort hat, klæderne udstoppet med hø. Naboerne ville stjæle den, og lykkedes det, kostede det en flaske brændevin at få den tilbage. AEsp.VO. Den pige, der kom til at binde det sidste neg, skulle for morskab have neget klædt ud som "gammelmand"; det hed sig så, at hun ville blive gift med en gammel mand. Og ved høstfesten skulle hun danse med "gammelmanden". AarbThisted.1957.196. Var der en af Naboerne, der ikke var blevet saa tidlig færdig med at faa Kornet høstet, listede Karlene sig hen i hans Gaard om Aftenen, naar man der var gaaet i Seng, og saa anbragte de deres Gammelmand oppe paa Husmønningen, eller de stillede ham op ved Indgangsdøren, saa han kunde falde lige i Armene paa Folkene, naar de lukkede op om Morgenen. Sommetider blev der paa Brystet af ham bundet et Rim, hvori Gammelmanden udtalte sin Villighed til at hjælpe Naboen med at faa ophøstet. Ussing.Erritsø.35. Der blev altid Kappestrid til sidst (under kornhøsten), thi ingen af Pigerne (Optagerne) holdt af at binde det sidste Neg, da hun saa skulde have Gammelmanden ¨ Denne Gammelmand blev saa om Natten sat hen til en Nabo, der ikke var færdig med sin Høst. Ravn.SVilstrup.120.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lerdunk til øl (sj. brændevin), som man tog med, når man arbejdede i mark, eng el. mose; jf. Skautrup.H.I.60 (ill., her betegnet skæggemand) [vel (ligesom ordets synonymer) kaldt således pga. det skæggede mandshoved, som normalt pryder dunkens hals, jf. nævnte ill.; Thy´N, Sall, Hards´Ø, Fjends (±SØ), spor. i øvrige Hards og på Mors´N; se kort; syn.: Ìabraham, munk x, pejter x, skægge·mand x]
![]() | ![]() |
Schade.21. wi haÛ a¬·ti en gamèlmañ mæj, dæ ku tå¶ èn fi´fæm¶ pò§tèr, å dæñ¶ drak wi da å¿ i fÉl¶èsskaß = vi havde altid (ved tørvegravning) en gammelmand med, der kunne tage (dvs. rumme) en fire´fem potter, og den drak vi da af i fællesskab. Thy. Æ Mæld·mere wa i¶ æn stu¶er Tæj·en, å næ¶r dæ wa æn Stø Væj å go¶, blöw Tæj·en å Gam·elmand tit bojen sam¶el mæ æn Stø Re¶f = mellemmadderne var i en stor »tejne, og når der var et stykke vej at gå, blev tejne og gammelmand tit bundet sammen med et stykke reb. TKrist.BT.97.
4) navn på forskellige planter.
4.1) = arnika; jf. JLange.ODP.I.127 [spor. i Him]
4.2) = blåhat; jf. JLange.ODP.I.800 [spor. i Nordjy]
4.3) = blåmunke; jf. JLange.ODP.I.779 [spor. i Sall og Hards´NV]
4.4) = almindelig brandbæger; jf. JLange.ODP.II.585 [spor. i Hards og SVJy]
4.5) = skov´brandbæger. *HammerumH (Hards; JLange.ODP.II.584).
4.6) = kaktus (arten ukendt) [spor. i Midt- og Sydjy]
4.7) = nyserøllike; jf. JLange.ODP.I.17 [spor. i Hards]
4.8) = almindelig røllike [spor. på Mors, i Fjends og Hards´N]
4.9) = skorzonér. *Him (JLange.ODP.II.563).
4.10) = torskemund; jf. JLange.ODP.I.871 [spor. i Hards]
![]() | ![]() |
Sidens top |