gammel·laden
gammelmads·fad| gammel·laden | gammelmads·fad |
subst.
= hengemte kødvarer; saltet el. røget kød og pølse. Til Bryllupper og andre udmærkede Gilder bevertes sædvanligen med ¨ Gammelmad, dvs. Saltmad: Fleskeskinke, Faarekjød og Pølse. Schade.Mors.354. Gammelma = Saltmad af Flæsk, Kød og Pølse, der forhen kom paa Bordet paa et stort Fad (jf. gammelmads·fad) om Julen og til Forsamlinger (Gilder). Hertil Brød og Brændevin, Langkaal og godt Øl. Ordet er nu omtrent gaaet af Brug og Gammelmaden ligesaa. Lars.Ordb.70. Den dag (dvs. torsdagen før en begravelse om lørdagen) kogte vi gammel mad, 5 fårelår, 5 pølser og en flæskeskinke. HimmerlKjær.1986.157. _ (overført:) Pihgstøkket ¨ gik aa bløw te Gammelma saa knaatte som et Rywijan aa grem som Arresynnen = pigen (en pebermø) gik og blev til gammelmad, så knortet som et rivejern og grim som arvesynden. PJæger.S.19 (tilsvarende om ungkarl PJæger.G.21). a tøks der er wal mø¶j gammelma ba¶g ætter jer, bette kòòl! (= jeg synes der er lovlig meget gammelmad bag efter jer, bitte karle!) Sådan kunne manden sige, når han kom ud til høstfolkene og så, at de satte for stor mankam (= den højere stribe af stubbe, der blev efterladt, når man høstede med le, jf. man·kam x). AEsp.VO.
| gammel·laden | gammelmads·fad |
| Sidens top | |