Çgammel´
gammel·bedste| Çgammel´ | gammel·bedste |
adj.
1) = præget af alder; halvgammel; temmelig gammel, lovlig gammel [spredt afhjemlet] a ¨ ka endda ka’ske int hold mæ selv ud’ af Fattiggaarden, naar a wurd mer skrawlere og gammelagtig = jeg kan måske endda ikke holde mig selv ude af fattiggården (dvs. undgå at komme på fattiggården), når jeg bliver mere svagelig og gammelagtig. ACAnd.HD.179. De hɶr Tjö æ blöwen gammelatjæ = det her kød er blevet lidt for gammelt. Vends.
2) = gammeldags. *SSamsø. *$Bov.
| Çgammel´ | gammel·bedste |
| Sidens top | |