gal·æble
Çgammel´| gal·æble | Çgammel´ |
Se også Çgammel´ (sms.led)
adj. _ udtale »kort (med note), jf. også K 4.8. _ som 1.sms.led: se Çgammel´. _ neutr.: (lt/¬t K 4.7:) gamè¬t Vends´NØ (± Læsø), Samsø, Sønderjy´SØ, NØDjurs (jf. K 7.4). _ plur.: gamèl/gamèÏ (K 4.8) alm.; ÁgamèÏ TonalOmr (K 1.9). _ komp. (jf. ældre): (l/Ï K 4.8; ´er K 6.2:) gam(·)lèr/Ágam(·)lèr (K 1.3) Djurs (±NØ, ± Samsø), SVJy´SV, Sønderjy; gam(·)læ¿r NØDjurs; også ÁgamèÏè SSlesv. _ sup. (jf. ældst): gam(·)lèst Djurs (±NØ, ± Samsø), SVJy´SV, SønderjyÇ; gam(·)læ¿st NØDjurs; gam¶lèst VSønJyÈ; også gamèÏèst Angel¢; gamèlst Fjolde.
\ Ìogså gam¶èl spor. i Hards´NV; Çdog bf. Ágam(·)Ïèst TonalOmr (K 1.3); Èdog bf. gam(·)lèst; ¢dog bf. ÁgamèÏèst
1) = som har en høj alder (om personer etc.; modsat ung). Haj ær så gamèl, haj ka hå·w Noas Ugåµ å Arken = han er så gammel, at han kan huske Noas udgang af arken. AarbVends.1929.284. "Do behøwwer sko§t aa sej I te mæ, a er ett saa gammel" = du behøver sgu ikke at sige I til mig, jeg er ikke så gammel. SVasegaard.Klejtrup.173. _ (talemåder:) di ¡gamèÏ ¡ska ªde¿ å di ¡oµ ¡kå¿ ªde¿ = de gamle skal dø, og de unge kan dø. $NSamsø. Gamèl Ka·t la·bèr åsè Mjælk (= gamle katte labber også mælk), Siges om en gammel Mand, der ta’r sig en ung Kone. AarbVends.1932.317. De gammel Stued haa·r di styv Hôen = de gamle stude har de stive horn. Schade.73. æn fånger e§t gamèl fowèl mæ uw·n = man fanger ikke gamle fugle med avner. Skyum.Mors.I.181. di gamel æ di ælst, mæn di oµ· æ di klo·©est = de gamle er de ældste, men de unge er de klogeste. MØJy. di gamèl skal èn æ·r, di oµ· skal èn læ·r = de gamle skal man ære, de unge skal man lære. $Darum. Dæ ka åsè go il¶ i gamèl huw·s = der kan også gå ild i gamle huse. $Børglum. \ faste forb.: (éns) gamle dage = alderdom [spor. afhjemlet] hon ¡pasè håm o håns ¡gamèÏ ¡da·w = hun passede ham i hans alderdom. $NSamsø. _ gammel Erik (= fanden) se Erik (og jf. betydning 2.1.3 ndf.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (substantiveret:) den/de gamle (i spec. anvendelse).
2.1) = ældre person(er) med særlig status.
2.1.1) = husbond; (i plur.:) husbond og madmor [spor. afhjemlet] Til Julebesøgene bleve kun "de Gamle" _ Manden og Konen _ indbudne. "De Unge" _ Børnene og Tjenestefolkene _ gjorde Besøg uden Invitation. Gaardboe.FV.240.
2.1.2) = fader; (i plur.:) forældre [spor. afhjemlet] æ ska ¡hjÉm te di ¡gamèl = jeg skal hjem til mine forældre (men betegnelsen anses for respektløs). $Torsted. dæm gamèl hå¿ djæ ku¡ti¶èr fo dæm si¶èl = de gamle (aftægtsfolkene) har deres lejlighed (værelse) for sig selv. $Agger. di ¡gamèl ¡di be¡stæmt ¡ge·n ¡hwæm¶ at di sku ¡giwtès mæ = forældrene bestemte gerne, hvem de (dvs. de unge) skulle giftes med. $Anholt.
2.1.3) = fanden [spor. afhjemlet; syn.: karl (forb. den gamle karl)]
2.1.4) = Vorherre [spor. afhjemlet] dæj ¡gamèl tjyr ¡hjæm¶ = den gamle (Vorherre) kører hjem (siger man, når det tordner). AEsp.Læsø. No kån æ dø liså haste, den Gammel han skikke Båjj = nu kan jeg dø, ligeså snart Vorherre sender bud. MartinNHansen.JPH.14.
2.1.5) (i kortspil:) de to gamle = spar´ og klørdame. *$Gosmer.
2.2) = sidst bundne neg (i kornhøsten); neget blev pyntet og anbragt på det sidste kornlæs, der blev kørt hjem; jf. FDF.VI.5ff., Ord&Sag.1982.12ff. [MØJy (±S, ±V), spor. i NØJy, Fjends´S, Djurs, MØJy´S (inkl. Samsø) og Bjerre; se kort; syn.: fis·neg, gammel·mand 2]
 |  Tæt afhjemlet |
Ingen brød sig om at binde det sidste Neg, og man skyndte sig derfor, hver med sit Stykke, for ikke at blive sidst færdig. Det sidste Neg kaldte man: dèn gamèÏ. Man sørgede for, at dette Neg blev kørt hjem paa Toppen af det sidste Læs. Paa Vejen hjem løftede man det i Vejret, og man vinkede med Tørklæder og Hatte, for at Naboerne kunde se, "at nu kørte man med den gamle", hvilket altsaa vilde sige, at nu kørte man det sidste Læs hjem. $Vorning. Der blev bundet et "sidste Neg" af baade Rug, Byg og Havre, og om dette skulde der bindes tre Baand i passende Afstand om Straaene, og derefter delte man Toppen i to Dele og bandt et Baand om hver af disse. Neget blev kaldt den Gamle eller Tvillingneget. HPHansen.S.78. På det sidst hjemkørte Kornlæs sattes et Neg pyntet som en gammel Kone, der benævntes som "den gamle". MØJy´N. Opbinderen, som bandt det (dvs. det sidste neg), fik "den Gamle", og ingen holdt af at binde det. ØH.1939.59. \ (også) = opbinder af dette neg (el. i plur. om både høstkarl og opbinder) [spor. afhjemlet] den Dag, vi høstede op, gjaldt det om at blive fri for at høste det sidste Neg, for den Høster og Optager (= opbinder), som var saa uheldig at høste det, blev kaldt de gamle. HjelmslevH (MØJy).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = som har eksisteret/levet længe, været brugt/behandlet i længere tid. ¡kå·ñtªbu¶èñ de· ¡eñt så ªgamèÏ = kantbånd det er ikke så gammelt (dvs. det har man ikke brugt så længe). $NSamsø. de go¿r i dæn gamèl sku·r = det går i den gamle skure. $Vroue. Tidligere brugte man Kroge på Høstleen, senere Bøjle _ ¡kröchè æ de ÁgamÏèst (= kroge er det ældste). $Bov. (talemåder:) 嬶t nøj¶t æ it gåt, å ¡å¬¶ gamèÏ æ it ¡skit = alt nyt er ikke godt, og alt gammelt er ikke skidt. $Hundslund. Rig Mands Dætte aa fatte Mands Hæst blywwe it gammel i Goo = rig mands datter og fattig mands hest bliver ikke gamle i gårde. ØH.1938.209. nu er kornet gamèl nok, dvs. tørt nok til at blive kørt ind. AEsp.Læsø. hañ æ gamèl, dæñ¶ kå¿l (= han er gammel den karl), dvs. han lader sig vanskelig narre. $Agger. (substantiveret:) mæ¬ ¡gamèÏ a ¡nøj (= mellem gammelt og nyt, år), dvs. mellem Jul og Nytår. $Fjolde. \ (også, om madvarer) = ikke længere frisk, med en "tanke" [spor. afhjemlet] de smager gammel = er ikke helt frisk. Han.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = som har eksisteret tidligere, været brugt før; tidligere, forhenværende. Sihr Do intj, de din Kuen ¨ haa faat Hob ¨ te, de Do æ bløvven dæj gammel Pier ijen? = ser du ikke, at din kone har fået håb om, at du er blevet den gamle Peder igen? CJRLund.TN.13. Naar di haar wæt en Ste en hal Oer aa æ kommen en ajen Ste hen, saa sejer di næjsten et andt ind undt om djer gammel Haaesbond = når de (dvs. tjenestefolk) har været et sted et halvt år og er kommet et andet sted hen, så taler de næsten kun ondt om deres tidligere husbond. Bundgaard.BGM.33. I gamèl daw· fe·skèÛ di snå¿r hvæ· jÉn¶ = i gamle dage fiskede de næsten allesammen. Kvolsgaard.F.2. wo nøj¶ præjst klå·èr· sæ e§t får dæn gamèl = vor nye præst klarer sig ikke for den gamle, er ikke så dygtig o æ stu¶èl (= på prædikestolen). $Vroue. veñèr di ¡blo·st ¡så ¡blo·st di å· ¡gamèÏ ¡koµ¶s ¡føsèÏsªdaw¶ = når de brændte bål, så brændte de bål på den tidligere konges fødselsdag. $Vodder. "ne’e fra gammel Danmark" var for de lidt ældre sønderjyder ¨ kongeriget nord for Kongeaaen (medens de jo selv 1864´1920 var indlemmet i Tyskland) ¨ eller man sagde "ne’e i dæ gammel lain" (nede i det gamle land). ØSønJy. ska vi e§t læ æ blyw· ve de gamèl (= skal vi ikke lade det blive ved det gamle), dvs. uforandret. $Vroue. (talemåde:) gamèl brò¿j æ næm¶t tæñ¶tj = gammel brand er let tændt. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (substantiveret:) de gamle = tidligere generationer [spredt afhjemlet] ja, dæm ¡gamèl, de wa jo ¡tit, di ku si ¡warslèr å ¡så¿n ¡nÒj = ja, de gamle, det var jo tit, de kunne se varsler og sådan noget. Thy. di ¡gamèÏ ªme·ñ jo te· ¡ku§kªmæñ¶ blöw te ¡hø·ch = de gamle mente jo, at gøgene blev til høge. $Vodder.
6) = som har en vis alder (i forb. med aldersangivelser). no ka wi wal snå¿r kom tej¶r o fow¶n påt so§p øw¶è jær, kje·stèn; hu gamèl æ¶ è no, I ær? = nu kan vi vel snart komme til at få en kop suppe over jer, Kirsten; hvor gammel er det nu I er (meningen er: komme til begravelse). $Agger. ¡hwæm¶ æ dæñ ¡æ¬st a ¡i ªtow¶ _ vi ¡æ ves ¡så¿n a¡hæñ¶è ¡li·© ¡gamèÏ = hvem er ældst af jer to _ vi er vist sådan omtrent lige gamle. $Houlbjerg. hañ wå ¡gam·lè som ¡mæ = han var ældre end mig. $Mandø. vi vå jæm· æ¬è søskèn å dæ· vå æ dæn gamlèst = hjemme var vi 11 søskende, og der var jeg den ældste. VSønJy. (talemåde:) Saa gammel som æ Vej! _ siger Folk om det, hvis Alder ingen ved Rede paa. FestskrHPHansen.27.
| gal·æble | Çgammel´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}