gal·rante
galre| gal·rante | galre |
subst.
[< Çgal 5; 2.sms.led af uvis opr.; kun i anførte kilder fra SDjurs; syn.: gal·rante]
= arrig person. "De er ed uend Lyw aa døww / mæ en arrig Kwind aa løww" (= det er et ondt liv at døje at leve med en arrig kvinde), kan den Mand bevidne, som maa trækkes ¨ med en "Gal´Rawten". Mols (JySaml.3Rk.I.90). Gallrawten = Krakiler, Kværulant. DjursSH. \ (hertil vel også:) Den tossid aa edeleggele Galraten, a haaer te Husholder = den tossede og ødsle kælling, jeg har til husholder. *NMunk.K.5.
| gal·rante | galre |
| Sidens top | |